Verdenspremiere på Audi urbansphere concept – 19. april kl. 12

Efter Audi skysphere og Audi grandsphere konceptbilerne præsenterer Audi nu et tredje medlem af sphere-familien: Audi urbansphere concept. Sphere-familien af konceptbiler giver et indblik i fremtiden for Audis design og illustrerer, hvordan Audi definerer fremtidens progressive premium-mobilitet. Audi urbansphere concept blev designet specielt for at imødekomme kundernes behov i megacities. I disse byer, hvor der er mangel på privatsfære, tilbyder konceptbilen Audis hidtil største og mest rummelige interiør.

Ligesom til verdenspremiererne på Audi skysphere concept og Audi grandsphere concept, vil Audi introducere urbansphere virtuelt. Under online-premieren vil Hildegard Wortmann, ansvarlig for salg og marketing hos AUDI AG, Oliver Hoffmann, ansvarlig for teknisk udvikling hos AUDI AG, og Henrik Wenders, Head of Audi Brand, forklare dette næste skridt i Audis transformation. Sammen med designeren Gary Telaak vil de vise, hvordan automatiseret kørsel forvandler interiøret til en mobil verden af oplevelser, uden at rat, pedaler og displays er i vejen. Konceptbilen, der er udviklet i tæt samarbejde med Audis designstudier i Beijing og Ingolstadt, og som er den første Audi, der afspejler især de kinesiske kunders ønsker, viser, hvordan Audi fortolker bilen som et tredje opholdssted.

Verdenspremieren kan følges under Audis ”Celebration of Progress” den 19. april kl. 12 på Audi MediaTV, og der vil efterfølgende blive uploaded pressemateriale på Audi MediaCenter.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk